Jeg er vokset op i en helt almindelig familie (og nej, det var den så alligevel ikke, men det er en anden historie), som hverken var spirituel eller religiøs. Vi var spejdere og det var et sundt og godt fællesskab at være en del af i min opvækst.
Som 16-årig deltog jeg, nærmest ved et tilfælde, i en astrologi weekend med den lokale ungdomsskole. Jeg husker tydeligt astrologen der kom og tændte for en overheadprojektor, hvor der blev vist et håndtegnet horoskop. Det var magisk og det rykkede på noget i mig, med det samme jeg så cirklen og symbolerne. Jeg var solgt. Den weekend blev starten på hele min rejse med astrologi og spiritualitet. Som teenager havde jeg vænnet mig til at sove om dagen og være vågen om natten, så jeg gennemtrævlede alle de bøger på det lokale bibliotek om astrologi og beslægtede emner, som jeg kunne få fingrene i og lå om natten og læste for mig selv. Det var en helt særlig tid for mig, der var så mange lag af livet og tilværelsen der åbnede sig og der var en mening at finde.
Astrologien hang ved, og som 18-årig var det mit erklærede mål at blive astrolog. Jeg købte Stjernerne hver måned i den lokale kiosk og fik også tilmeldt mig et aftenkursus. Det var mørke mandage aftener i selskab med primært pensionister der kæmpede med at lære, hvordan man beregner tid og positioner i horoskopet. Det holdt ikke for mig, så jeg gik ikke videre med at lære astrologi på det tidspunkt.
Som 21-årig mødte jeg et esoterisk fællesskab, som blev af stor betydning for min rejse i livet. Da det skete, fik jeg lagt astrologien på hylden, selvom den også var en del af det fællesskab og den lære jeg fandt. I ti år var jeg bare ikke synderligt interesseret. I mellemtiden havde jeg været på ferie i Kina, og havde efterfølgende fået kastet mig ud i at læse Kinesisk på universitetet. Jeg elskede de små symboler i skrifttegnene og magien i at kunne tyde dem, men det stod også klart efter nogle år, at det kinesiske var et eventyr og ikke en videre vej for mig.
Jeg havde den store ære at blive mor og da jeg undervejs i min barsel en dag gik på gaden og funderede over, hvad nu? Hvad skal jeg med dette liv? Der slog det ned i mig, at jeg jo skulle være astrolog, det havde jeg bare glemt, men det var jo hele tiden det der var planen. Jeg gik med barnevognen direkte ned på biblioteket og lånte en astrologibog. Kort efter havde jeg tilmeldt mig et kursus på IC Instituttet (det der nu hedder Astrologisk Institut).
Jeg husker at jeg i september 1999 sad der til den første undervisning og så på læreren, som var Pia Balk Møller, og ud af det blå fik jeg den tanke, at der skal jeg stå. Med det samme havde jeg en masse ubrugelige tanker om, at det må jeg ikke tænke, og hvem ved, og så videre… men noget i mig vidste, at jeg ville komme til at stå der. Og det gjorde jeg. I maj 2004 fik jeg mit diplom som astrolog og i september 2004 startede jeg med at undervise på IC Instituttet, hvor jeg mere eller mindre har undervist lige siden.
At træde ind i den astrologiske verden var fantastisk. Den var ikke fjern for mig, jeg havde et kendskab på forhånd, det føltes som at komme hjem. Det var nemt for mig at lære alt det tekniske (jeg har et godt hoved for matematik) og det tolkningsmæssige faldt mig naturligt. Det at få dette værktøj, som den astrologiske viden er, var om noget en berigelse. Jeg forstod mig selv bedre, jeg forstod min omverden bedre, og mest at alt forstod jeg på et dybere plan, hvor forskellige vi mennesker er og hvor unikke hver og en af os er.
Mens jeg var på uddannelsen, gik jeg i gang med at tolke horoskoper for folk. Jeg husker, hvordan jeg i starten løb efter venner og bekendte og bad om at måtte få deres data. Efter lidt tid, begyndte folk at spørge mig og efter lidt mere tid begyndte jeg, at tage penge for læsningerne. Min praksis groede skridt for skridt.
Det var ikke muligt for mig at leve af astrologien til at starte med, så sideløbende har jeg arbejdet med administration, HR og ledelse på Københavns Universitet og på CBS. Jeg har haft flere spændende jobs og det har været en sjov og spændende verden at begå sig i. Jeg har i flere af de stillinger, som jeg har haft, været på deltid, så der også var tid til astrologien ved siden af. I astrologien har jeg virkelig også haft mange berigende, glædelige og spændende oplever og opgaver igennem årene.
Det har alle dage været vigtigt for mig at praktisere astrologi, altså at have klienter og formidle faget. Jeg synes til stadighed, at det er fuldstændig magisk, at jeg kan tage imod et fremmed menneske og efter ganske kort tid, har vi en personlig og nær samtale ud fra horoskopet. Det er vigtigt her at sige, at astrologien er et fagligt fag, det er en viden og en indsigt. Den er så stor, at man kan bruge hele sit liv på at blive klogere på den. Det at møde et menneske, ved hjælp af astrologien, trækker dog også på andre kvaliteter og færdigheder end bare ren viden. Det er hele det menneskelige aspekt, der er i spil. Det at være et medmenneske, der møder en anden med respekt og ydmyghed for det liv der leves. Jeg ser det som meget vigtigt at arbejde med sprog, intuition, fornemmelse, det at lytte, det at spørge og i det hele taget det, at møde mennesker og for en stund stille sig til rådighed for et andet liv. Det, der interesserer mig ved astrologi, er ikke den enorme viden, men derimod det, den kan bruges til i mødet med et andet menneske, den indsigt, forståelse og dybde der gives adgang til.