
ligger klar og venter på at sætte i gang om bare fire dage.
2024 synes at blive et år med forandringer, et år der varsler nye tider. Med
Plutos indtræden i Vandbæreren er det et tema, at der skal gives slip på det,
der ikke længere er brugbart, for at noget nyt kan træde i stedet. Dette er altid
et tema i livet som vi vandrer igennem dets faser, men når Pluto skifter tegn,
som den gør her i 2024, så er det også et kollektivt tema. Gammel teknologi må
vige for ny, magtstrukturer fra tidligere må se sig slået af nye kræfter. De
ældre må lytte til de unge. Fællesskaber, som vi har lænet os op ad, forgår og
nye opstår i formater og former som vi ikke før har set. Vores verden kalder…
skriger på forandringer, noget ikke kun os astrologer kan se.
Al forandring er svær og krævende. Det kræver kræfter at
følge med og forsøge at styre retningen. Og er det muligt? Et er hvad der
foregår på verdens plan, noget andet er hvad der sker for os personligt.
Nytåret giver mig altid tid til refleksion. Tid til at summe
over året der er gået og året der kommer. Som barn lærte jeg, at man skulle
sætte sig et nytårsforsæt, det var noget man skulle love sig selv at gøre eller
netop IKKE at gøre. Jeg husker, at jeg sjældent så nogen holde deres forsæt.
Jeg giver ikke mig selv nytårsforsætter. Jeg sår i stedet
mine ønsker for det kommende år, og gør mit for at vande og nære det jeg har
sået, så det kan vokse og blomstre. Det er ikke alle spirer der bliver til
blomster, men mange gør, hvis de bliver passet og plejet på god vis. Og det er
aldrig helt til at vide hvordan blomsten vil se ud, om den bliver stor og smuk,
hvilken farvenuance den får. Det er det magiske ved at så. Man må være tålmodig
og lade frøet gro i sit eget tempo. I år er mit ønske for 2024, at jeg vil øve
mig på at bruge min stemme og mine ord. Jeg vil skrive og lad min omverden vide,
hvad jeg hører, ser, tænker og føler. Det vil ske på min hjemmeside www.ganvig.dk og på de sociale kanaler. Sagt
med andre ord: jeg vil forsøge mig som blogger! Vi får se om det bliver til en
blomstring en dag.
Har du noget du vil i 2024?