BLOG

Intense tider

Posted on by Admin

Hvilket bål kaster du dit brænde på?

Den 21. april er det to af de stærke og intense kræfter der mødes på himlen, nemlig Jupiter og Uranus. Uranus symboliserer nytænkning, opbrud og forandringer, mens Jupiter som den lille sol symboliserer ekspansion, principper og retfærdighed. De mødes i Tyrens tegn der med sin forbindelse til planeten, ressourcerne, naturen og det fysiske plan danner et bagtæppe for mødet. Energien i dette møde er mærkbar nu og vil være aktiv forventeligt frem til slutningen af maj måned, dog med størst intensitet i dagene 15-27. april.

Vi befinder os i urolige tider, så dette møde sker mens der er ustabilitet og uro iblandt os. Mødet på himlen påvirker os kollektivt ved begivenheder der bliver trigget, forhold der forandres, planeten der siger ”hør nu på mig”, debatter der flammer op, strukturer der kollapser, ledelser der falder fra hinanden, teknologier der opfindes, systemer der hackes, konflikter der eskalerer osv. Det er hedt og intenst, og det synes at søge mod et klimaks så der opstår et før og et efter.

På det personlige plan kan dette himmelske møde også berøre os, men det kan være forskelligt fra person til person. Er der opbrud og forandringer i dit liv allerede, så er det meget muligt, at det spidser til under dette møde. Og meget muligt kan energien bruges til at lave et gennembrud og få løst en situation. Andre vil ikke nødvendigvis blive personligt berørt, men kan måske alligevel mærke, at der sker noget.

Kunsten er at bruge den stærke energi konstruktivt. Og her er det, at spørgsmålet er ”Hvilket bål kaster du dit brænde på?”. Vi kender sikkert alle forargelsens sødme, glæden over at løfte retfærdighedens røst, vredens opslugende kraft og hvordan man kan blive revet med af en stemning, og pludselig befinde sig som deltager i en konflikt, der egentlig ikke er ens egen. Så et andet spørgsmål kan også være: ”Hvilket bål ønsker du selv at tænde?”. Men skal vi alle stå og passe hvert vores eget bål, når vi i fællesskab kan løfte meget mere? Udfordringen er at placere sig ved et bål man kan stå ved, både moralsk og med sit hjerte. Og tænder du dit eget bål, kan det jo være, at der kommer nogen der gerne vil varme sig ved bålet sammen med dig. Så hold dig tæt på dit hjerte og kast dit brænde på det bål, der er rigtigt for dig.

GODT NYTÅR!

Posted on by Admin

Altså det astrologiske af slagsen…

I dag krydser Solen ækvator og går ind i Vædderens tegn. Dermed begiver vi os ud på endnu en rejse igennem de tolv astrologiske tegn, den rejse der starter hvert år ved forårsjævndøgn. På den nordlige halvkugle er det astrologiske nytår lig med foråret. Vi kender vist alle glæden over at få øje på de små tegn (erantisser, vintergækker) der udvikler sig (krokusser, påskeliljer) og som det sker hvert år, er det pludselig lyst, grønt og varmt omkring os.

Men det er aldrig det samme. Vi lever ikke i en Groundhog dag (film med Bill Murray), men i en fortsættende rejse i hvert vores individuelle liv. Hvert år bevæger vi os et skridt frem, og står således på en ny og forandret platform af erfaringer og livsvisdom. Staten på det astrologiske år er altid en god tid til at skue både frem og tilbage. Hvad har du lagt bag dig? Hvad tager du ikke længere med dig? Hvad ser du ind i? Hvad ønsker du dig i det kommende år?  

Det første af de 12 astrologiske tegn er Vædderen. Vædderen symboliserer spiren der skyder op af jorden og søger mod Solen. Kraften til at rejse sig og tage imod livet. Vædderen er mod, livslyst og den umiddelbare tilgang til livet. Som Pippi vil sige: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det er jeg sikkert god til”. Vi har alle Vædderen i os, også selvom vi ikke er født med Solen i dette tegn. Så find din indre Pippi frem, grib modet og lysten og spring ud i foråret.

Jeg er så heldig, at jeg skal fejre det nye år i selskab med andre astrologer og astrologiinteresserede på IC Instituttet i aften. Vi skal rigtig nørde planeternes gang på himlen i det kommende år. Det bliver en fest.
Så endnu en gang, godt nytår til alle!

Perfekthed

Posted on by Admin

Det er menneskeligt at fejle – siges det. Intet i naturen er perfekt. Evolutionen, naturens udvikling, er båret af fejl, dem der kaldes mutationer. Det siges også, at vi lærer af vores fejl. Ja, det ved jeg godt, jeg har hørt det mange gange, og alligevel synes nogen af os, at være fanget i at skulle være perfekte.

Hvor kommer dette fra? Hvad gavner det?

Når noget er perfekt, så er der ikke længere grund til at ændre det, så stopper udviklingen og der holdes fast i det der er. Så står vi der som livløse statuer der er underlagt et langsomt og sikkert forfald. Vi kan være heldige at opleve perfektheden flygtigt, men forhåbentligt aldrig varigt, for tænk hvis solnedgangen var den samme hver aften…

Hvorfor er vi så bange for at fejle? Er det vores ego der ikke tør se, at vi ikke er perfekte? Hvorfor er nogen så optagede af at påpege andres fejl? Burde vi i virkeligheden klappe ad dem og give dem anerkendelse?

Det kan selvfølgelig være farligt at fejle, fx når man glemmer at se sig for i trafikken og bliver ramt. Men heldigvis er de fleste fejl små og giver os mulighed for at lære noget, for at gå en anden vej end vi havde planlagt, for at opleve det uventede, for at grine og blive klogere.

Jeg øver mig på at fejle. Helt bevidst at sige noget forkert, at træde lidt ved siden af, at undlade at tænkte mig grundigt om inden jeg gør noget. Det gør ondt i mig nogle gange, og jeg skal til tider kalde på mit mod for at gøre det. Jeg gør det for at frigøre mig fra den spændetrøje, jeg oplever, at perfekthedstrangen er i mit liv. Jeg øver mig i at grine af mine fejl og værdsætte den udvikling jeg går igennem. Og jeg øver mig i at rumme, at andre også begår fejl og har mangler. For tænk hvis vi alle kunne lave sammen helt uden skam og flovhed over ikke at være perfekte… hvordan ville det være?

At finde den rette balance

Posted on by Admin

Ordet balance bruger og hører jeg meget. Det synes vigtigt i denne tid. Vi er alle afhængige af at være i balance. I vores krop, har vi alle mulige kendte og ukendte balancer. Har vi ikke den rette balance kommer først alarmsignalerne og dernæst bliver vi tvunget til at gøre noget. Den psykiske balance synes lige så vigtig. Det er blevet dagligdags at tale om stres og overbelastning. Vi ved alle hvilke skader disse tilstande kan give os.

Jeg troede tidligere, at balance var at stå stille. At man fik styr på begge sider og så stod der helt stille og holdt balancen. Men jeg har indset, at det jo slet ikke er det, jeg bruger balancen til. Jeg bruger balancen til at bevæge mig frem i livet. Når jeg er i balance, kan jeg styre min kurs og gøre de ting jeg sætter mig for. Balancen er for mig en knivsæg jeg vandrer ad i livet. Der skal ikke meget til, for at jeg falder til den ene eller anden side. Som en linedanser kan jeg nogle gange hurtigt og i bevægelsen genfinde balancen, andre gange ryger jeg ned og må først finde mig selv og så stille og roligt op på knivsæggen og i bevægelse igen.

Vi mennesker er unikke, vi har hver vores individuelle energi. Det der føles let og ligetil for den ene kan være stressende og svært for den anden. Vi har hver vores måde at finde balancen på. Som jeg er blevet ældre, har jeg lært, at der ikke er overensstemmelse mellem hvad mit hoved synes, at jeg kan, og hvad min krop og sind i virkeligheden magter. Jeg tror altid, at jeg kan meget mere, end jeg egentlig kan. Igen og igen er jeg faldet i farten. Jeg øver mig hver dag på at forstå, hvad mine signaler på ubalance er og hvad der giver mig balance. Jeg har lært, at når jeg er ved at snuble i farten, så skal jeg hjem og sidde i min stol og samle mit sind. Det gør jeg med musik, te i koppen og måske en god bog, strikketøj eller bare tid til at tænke og være. Mit liv hænger ikke sammen, hvis ikke jeg har tid til at sidde i min stol. Andre aktiviteter som yoga, gåture, madlavning o. lign. kan også gøre godt, men når der er akut krise, så er stolen det bedste for mig. Når jeg har tid og rum i hverdagen, så er der en hel masse der kan lade sig gøre, og jeg trives ganske enkelt langt bedre. Det kan synes simpelt, men det har taget mig mange år at forstå og respektere.

Har du et godt greb til at finde din balance?

Må jeg være ærlig?

Posted on by Admin

Det kan meget vel være nogle ord vi hører i dagene omkring mandag den 5. februar, hvor Merkur krydser ind over Plutos position på himlen. Ærlighed er en stor størrelse der rummer en bred skala fra det der kan være råt og usødet, over til det, der er smukt og inderligt. Når der er tale om en Plutonisk ærlighed, så er vi nok mest nede i den del af skalaen, hvor der bliver talt frit fra leveren, hvor det der ikke har kunnet blive sagt tidligere nu bliver ytret, hvor der sættes ord på det usigelige. Dermed kan det være dage, hvor de igangværende konflikter spidser til, hvor voldsomme ord og betoninger bliver brugt. Man kan ikke holde fortrængninger inde eller dække over historier der søger dagens lys. Det er ærlighed på sin mest direkte og brutale måde.

Er ærlighed det samme som sandhed? Pluto ønsker at vi når ind til kernen og dermed sandheden. Luftkasteller sprænges i stykker og vi skal forholde os til hvad der er virkeligt og reelt. Det kan være en virkelighed der kan synes grim og uoverskuelig, og vi bliver konfronteret med den. Spørgsmålet er om vi tør se på den og forholde os til den. Tag ikke fejl, ærlighed er ikke altid sandhed, men det kan være et godt værktøj til at komme tættere på sandheden. Så brug chancen, find modet, og sæt ærlige, men også konstruktive, ord på det du har brug for at sige.

Inden Merkur når over til Pluto er den på god fod med Neptun. Her i de kommende dage (torsdag til lørdag) taler vi med rummelighed og nysgerrighed med hinanden. Vi bruger store ord og taler i forsøget på at finde nuancerede måder at tale på nok lidt i tåger. Måske kan der ligefrem være tale om lidt stilhed før stormen.  

Jeg holder meget af ærlighed, men jeg er ikke altid ærlig. Dermed ikke sagt, at jeg lyver, der er bare ting jeg ikke siger, ikke har behov for at sige, ikke ser grund til at sige. Og hvis jeg skal være ærlig, så bruger jeg ærlighed, når jeg ser, at det tjener mit mål her i livet, som blandt flere ting er, at være et oprigtigt og godt menneske.

Må jeg være her?

Posted on by Admin

Det er ikke den specifikke ordlyd, men ofte er det et underliggende spørgsmål i mine astrologiske sessioner. Og mit svar er altid: Ja. Ja, du må være her med lige præcis den og det du er, så længe du er oprigtig og udviser basal respekt for andre levende skabninger.

Årsagen til temaet kan findes mange forskellige steder. I horoskopet kan det ses i Chirons placering, i konflikter til Solen og Månen, udfordringer på Ascendanten m.m. I vores kultur kan vi bl.a. se det i Janteloven. Og vi ser det i onlineverdenen, hvor nogen tør fylde og andre ikke gør, for alt kan ske, hvis man stikker hovedet frem.

I morgen er der en fuldmåne mellem Solen i Vandbæreren og Månen i Løvens tegn. Her kommer netop temaet om, hvad må jeg fylde i forhold til de relationer og fællesskaber jeg er en del af? Hvor meget skal individet have rum til? Og hvornår bliver det et ego der gror utilsigtet og som tager styring mod mål der er personlige og ikke tjener noget større formål.

Det er altid en balance der skal findes mellem det at gro som menneske og stadig bevare sin ydmyghed. Vi kan ikke være dommere over hinanden. Men vi kan vælge at lytte til dem der er et lys for os, og gå væk fra dem der kun lyser for sig selv. Og vi kan vælge at tænde vores eget lys og sætte det til skue på en måde, at det også giver plads til andres lys.

Billedet har jeg engang taget i en Finsk skov, hvor jeg havde oplevelsen af, kort, at være deroppe mellem trætoppene. Først kunne jeg se ud og dernæst så jeg ned, for at opdage, hvor lille jeg er, når det hele ses lidt fra oven.

Vandbæreren

Posted on by Admin

VANDBÆRERENS ypperste formål er at bringe vand fra bjerget til folket. At være en kanal for ny viden, indsigt og forståelse. Og ikke kun til eget bedste, men for alle. På lørdag den 20. januar går Solen i Vandbæreren. Det sker hvert år på denne tid, så det er der ikke noget nyt i. Det der er nyt er, at denne gang følger Pluto med ind i Vandbæreren, det sker natten til søndag. Dermed slår Vandbærerens temaer sig virkelig fast i denne tid og vil sætte dagsordenen i 2024 og i de kommende år.

I Vandbæreren findes der ny viden og indsigt. Nyhedsstrømmen er fyldt med historier om teknologiske fremskridt, AI, robotter, genteknologi m.m. Men i Vandbæreren er det ikke kun teknologien der tænkes nyt om. Det er også den måde, vi lever sammen på og omgås hinanden, der er under udvikling. Vi ser det flere steder i verdenen, demokratiet er ved at krakelere, systemet bliver brugt på tvistet vis og kan måske ikke længere sikre en national ledelsesstruktur der finder opbakning i befolkningerne. De store internationale organisationer og sammenslutninger er under voldsomt pres af de verserende krige. Der skal tænkes nyt! Vi skal finde nye måder at styre de nationale og internationale relationer og styrker på. Vi skal finde nye måder at leve sammen på.

Vandbæreren symboliserer fællesskaber. Det er i Vandbæreren, at vi ser, hvordan vi fælles kan løfte i flok, og hvor stærk en kræft masserne kan være. Billedet nedenfor viser hvordan folk stimlede sammen her i weekenden om det Danske kongehus. Det var både stærkt og mærkbart. Jeg tror, at fællesskaber vil gro i de kommende år. Det kan være småt og lokalt, det kan være stort og internationalt. Folk finder via teknologien fællesskaber på kryds og tværs om det der er vigtigt for lige netop dem. Alt er muligt.

Sideløbende med fællesskabsprincippet er frihed og individualitet også yderst vigtige begreber for Vandbæreren, og ikke bare begreber, men reelle behov. Der SKAL være plads til den enkelte, der SKAL være respekt for hver person. Dette kræver tolerance, forståelse, rummelighed og medmenneskelighed af os alle. Spørgsmålet er om vi kan det? Det er en fin dans der skal danses mellem det at være en blandt mange i et stort rige, mens man samtidig er konge i sit eget liv.

Lidt astro fakta. Grundet den retrograde bevægelse af planeterne set her fra jorden, går Pluto ind i Vandbæreren i alt tre gange i 2023-2024. Den går altså frem og tilbage over tegnskiftet mellem Stenbuk og Vandbærer. Pluto gik første gang, i denne runde, i Vandbæreren den 23. marts, og retur til Stenbukken den 11. juni. Denne gang sker det som skrevet den 21. januar, og den går tilbage til stenbukken den 2. september for endeligt at gå i Vandbæreren igen den 19. november 2024, hvor den så vil være i små 20 år.

PLUTONISK

Posted on by Admin

Plutonisk er et udtryk, vi i astrologien, bruger om noget der er skelsættende, afgørende, transformerende, intenst og i det hele taget enten – eller. Udtrykket kommer fra de egenskaber vi tillægger Pluto, den yderste kendte planet i vores Solsystem (astronomisk er det en dværgplanet).

Plutoniske processer kan være voldsomme. Vi bliver konfronteret med vores frygt, med det vi har forsøgt at undertrykke eller undgå at se i øjnene. Ofte skal der træffes et valg, lukkes en dør, noget der skal siges farvel til. Pluto lærer os at livet er en forandringsproces. Intet varer ved, alt i livet er organisk og kan ændre sig, bare se på vores krop, der hele tiden afstøder gamle celler og danner nye. Uden de plutoniske processer ville vi stå fast, gro til og forgå. Vi ville ikke kunne leve. Det kan være barskt at se Pluto i øjnene, og det kan også være frigørende og berigende. Når man finder sit mod og tør tro på at der i konfrontationen med fortiden, og det der ikke længere hører til, kan findes vej til et nyt og bedre ståsted, så er Pluto din bedste ven. For enhver der ønsker at udvikle sig som menneske er det essentielt at gå processer af denne natur igennem. Det er Pluto, du møder, når du bliver presset ud i at vælge vej og sige fra. Når du bevæger dig over en skillelinje og der opstår et før og et efter. Når det, der var, ikke længere kan og skal eksistere og du har givet slip, og noget nyt dermed får plads til at spire.

Det spændende ved Pluto processerne er, at vi sjældent får lov til at se, hvad der vil ske ovre på den anden side af skillelinjen. Vi skal først lukke døren før den næste dør viser sig. Så det handler om tillid. Tillid til at livet vil dig godt og at sorgen en dag vil blive afløst af glæde. En tillid der gør at du formår at slippe kontrollen indtil du igen kan finde fodfæste. De plutoniske tider er de tider i livet vi husker og senere fortæller om.

2024 er et plutonisk år for os alle. Den 21. januar slår Pluto følge med Solen, og de bevæger sig sammen fra Stenbukkens tegn ind i Vandbærerens. Dette påvirker os alle, nogen selvfølgelig mere end andre, men det påvirker også i høj grad vores samfund, de underliggende strukturer og magtbalancerne. Der tegnes skillelinjer i stor stil, både de små og de store af slagsen.  

Hvad holder du fast i?

Posted on by Admin

Som jeg skrev i sidste uge, så er 2024 et forandringsår. Vi har allerede set det i Danmark med et kommende skifte fra Dronning til Konge. Men det er kun lige begyndt, jeg er sikker på, at der kommer mange flere forandringer. I nytåret har jeg tænkt en del over, hvad det er jeg holder fast i når bølgerne går allerhøjst. Et emne jeg også jævnligt taler med klienter om, da det er ofte, er i en tid med en livskrise, at de kommer til mig for at spørge astrologien til råds.

Det er individuelt hvad man holder fast i. Nogle forsøger at holde fast i ydre forhold såsom bolig, arbejde, parforhold, penge osv. Det er ikke altid at det lykkedes, for den ydre verden kommer til tider og tager disse ting fra os. Vi tror, at vi bestemmer over alt i vores liv, men virkeligheden viser os, at det gør vi ikke. Andre forsøger at holde fast i indre kvaliteter så som tro, tillid, respekt, medmenneskelighed o. lign. Det synes ofte at være en bedre og mere holdbar strategi.

Billedet ovenfor er af et sæt orakelkort udarbejdet af kunstneren Lise Meijer (som jeg er stolt over at kunne kalde min veninde). Når jeg indimellem bliver usikker på, hvad jeg kan og skal holde fast i, så spørger jeg kortene. De giver altid et relevant og vedrørende svar. Men de gange, hvor jeg har stået i en virkelig intens krise, altså der hvor det handler om liv og død og troen på det hele, så har jeg ikke lige fået trukket et kort. Derimod er jeg blevet presset ind i det inderste af mig selv i min søgen efter noget at holde fast i. Og hver gang er jeg endt med at stå med Håb i hånden. Håbet om en bedre verden. Håbet om at i morgen bliver bedre end i dag. Håbet om at det, der synes umuligt, alligevel vil løse sig til det bedre. Håbet om at sorgen bliver til at bære og at glæden finder vej igen. Håbet har båret mig igennem de sværeste dage i mit liv. Uden håb kan jeg ikke leve. Jeg har masser af håb for 2024.

Men hvad med dig, hvad holder du fast i når forandringerne blæser ind over din hverdag?

ET NYT ÅR

Posted on by Admin

ligger klar og venter på at sætte i gang om bare fire dage. 2024 synes at blive et år med forandringer, et år der varsler nye tider. Med Plutos indtræden i Vandbæreren er det et tema, at der skal gives slip på det, der ikke længere er brugbart, for at noget nyt kan træde i stedet. Dette er altid et tema i livet som vi vandrer igennem dets faser, men når Pluto skifter tegn, som den gør her i 2024, så er det også et kollektivt tema. Gammel teknologi må vige for ny, magtstrukturer fra tidligere må se sig slået af nye kræfter. De ældre må lytte til de unge. Fællesskaber, som vi har lænet os op ad, forgår og nye opstår i formater og former som vi ikke før har set. Vores verden kalder… skriger på forandringer, noget ikke kun os astrologer kan se.

Al forandring er svær og krævende. Det kræver kræfter at følge med og forsøge at styre retningen. Og er det muligt? Et er hvad der foregår på verdens plan, noget andet er hvad der sker for os personligt.

Nytåret giver mig altid tid til refleksion. Tid til at summe over året der er gået og året der kommer. Som barn lærte jeg, at man skulle sætte sig et nytårsforsæt, det var noget man skulle love sig selv at gøre eller netop IKKE at gøre. Jeg husker, at jeg sjældent så nogen holde deres forsæt.

Jeg giver ikke mig selv nytårsforsætter. Jeg sår i stedet mine ønsker for det kommende år, og gør mit for at vande og nære det jeg har sået, så det kan vokse og blomstre. Det er ikke alle spirer der bliver til blomster, men mange gør, hvis de bliver passet og plejet på god vis. Og det er aldrig helt til at vide hvordan blomsten vil se ud, om den bliver stor og smuk, hvilken farvenuance den får. Det er det magiske ved at så. Man må være tålmodig og lade frøet gro i sit eget tempo. I år er mit ønske for 2024, at jeg vil øve mig på at bruge min stemme og mine ord. Jeg vil skrive og lad min omverden vide, hvad jeg hører, ser, tænker og føler. Det vil ske på min hjemmeside www.ganvig.dk og på de sociale kanaler. Sagt med andre ord: jeg vil forsøge mig som blogger! Vi får se om det bliver til en blomstring en dag.

Har du noget du vil i 2024?