Ordet balance bruger og hører jeg meget. Det synes vigtigt i denne tid. Vi er alle afhængige af at være i balance. I vores krop, har vi alle mulige kendte og ukendte balancer. Har vi ikke den rette balance kommer først alarmsignalerne og dernæst bliver vi tvunget til at gøre noget. Den psykiske balance synes lige så vigtig. Det er blevet dagligdags at tale om stres og overbelastning. Vi ved alle hvilke skader disse tilstande kan give os.
Jeg troede tidligere, at balance var at stå stille. At man fik styr på begge sider og så stod der helt stille og holdt balancen. Men jeg har indset, at det jo slet ikke er det, jeg bruger balancen til. Jeg bruger balancen til at bevæge mig frem i livet. Når jeg er i balance, kan jeg styre min kurs og gøre de ting jeg sætter mig for. Balancen er for mig en knivsæg jeg vandrer ad i livet. Der skal ikke meget til, for at jeg falder til den ene eller anden side. Som en linedanser kan jeg nogle gange hurtigt og i bevægelsen genfinde balancen, andre gange ryger jeg ned og må først finde mig selv og så stille og roligt op på knivsæggen og i bevægelse igen.
Vi mennesker er unikke, vi har hver vores individuelle energi. Det der føles let og ligetil for den ene kan være stressende og svært for den anden. Vi har hver vores måde at finde balancen på. Som jeg er blevet ældre, har jeg lært, at der ikke er overensstemmelse mellem hvad mit hoved synes, at jeg kan, og hvad min krop og sind i virkeligheden magter. Jeg tror altid, at jeg kan meget mere, end jeg egentlig kan. Igen og igen er jeg faldet i farten. Jeg øver mig hver dag på at forstå, hvad mine signaler på ubalance er og hvad der giver mig balance. Jeg har lært, at når jeg er ved at snuble i farten, så skal jeg hjem og sidde i min stol og samle mit sind. Det gør jeg med musik, te i koppen og måske en god bog, strikketøj eller bare tid til at tænke og være. Mit liv hænger ikke sammen, hvis ikke jeg har tid til at sidde i min stol. Andre aktiviteter som yoga, gåture, madlavning o. lign. kan også gøre godt, men når der er akut krise, så er stolen det bedste for mig. Når jeg har tid og rum i hverdagen, så er der en hel masse der kan lade sig gøre, og jeg trives ganske enkelt langt bedre. Det kan synes simpelt, men det har taget mig mange år at forstå og respektere.
Har du et godt greb til at finde din balance?
