Må jeg være her?

Det er ikke den specifikke ordlyd, men ofte er det et underliggende spørgsmål i mine astrologiske sessioner. Og mit svar er altid: Ja. Ja, du må være her med lige præcis den og det du er, så længe du er oprigtig og udviser basal respekt for andre levende skabninger.

Årsagen til temaet kan findes mange forskellige steder. I horoskopet kan det ses i Chirons placering, i konflikter til Solen og Månen, udfordringer på Ascendanten m.m. I vores kultur kan vi bl.a. se det i Janteloven. Og vi ser det i onlineverdenen, hvor nogen tør fylde og andre ikke gør, for alt kan ske, hvis man stikker hovedet frem.

I morgen er der en fuldmåne mellem Solen i Vandbæreren og Månen i Løvens tegn. Her kommer netop temaet om, hvad må jeg fylde i forhold til de relationer og fællesskaber jeg er en del af? Hvor meget skal individet have rum til? Og hvornår bliver det et ego der gror utilsigtet og som tager styring mod mål der er personlige og ikke tjener noget større formål.

Det er altid en balance der skal findes mellem det at gro som menneske og stadig bevare sin ydmyghed. Vi kan ikke være dommere over hinanden. Men vi kan vælge at lytte til dem der er et lys for os, og gå væk fra dem der kun lyser for sig selv. Og vi kan vælge at tænde vores eget lys og sætte det til skue på en måde, at det også giver plads til andres lys.

Billedet har jeg engang taget i en Finsk skov, hvor jeg havde oplevelsen af, kort, at være deroppe mellem trætoppene. Først kunne jeg se ud og dernæst så jeg ned, for at opdage, hvor lille jeg er, når det hele ses lidt fra oven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *